Annonce

Annonce

Jens Peter Hermansen og Anja Rosengreen.

Med et omlægningstjek kan kommunens landbrugere få et overblik over, hvad en omlægning til økologisk produktion vil betyde på den konkrete ejendom. På billedet ses Jens Peter Hermansen og Anja Rosengreen. Foto: Halsnæs Kommune

Landmænd i Halsnæs Kommune kan nu få tjek på økologien

Halsnæs Kommune tilbyder gratis omlægningstjek til kommunens landmænd i samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Af Ekstern skribent
11. februar 2022, 00:00
Læsetid: 2 minutter

Dette er en pressemeddelelse. Den er ikke journalistisk bearbejdet af redaktionen.

Halsnæs Kommune arbejder hen mod at blive en endnu grønnere kommune. Det gælder også på landbrugsområdet.

Kommunens landmænd får i den kommende tid derfor et tilbud om et gratis gennemgang af, hvorvidt det kan betale sig for dem at omlægge til økologisk drift.

”Interessen for økologiske produkter vokser, og for mange landmænd kan det derfor være interessant at få undersøgt mulighederne for at omlægge sin bedrift til økologi. Dette vil Halsnæs Kommune gerne støtte op om. Øget økologisk drift harmonerer nemlig med kommunens mål om at blive grønnere, og det vil understøtte vores status som Nordsjællands bæredygtige fødevarecentrum,” siger Anja Rosengreen, formand for Udvalget for Klima, Natur og Miljø i Halsnæs Kommune.

En anledning til at afsøge muligheder

Det er Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der foretager omlægningstjekkene, som finansieres af Fonden for Økologisk Jordbrug.

Et omlægningstjek består i et besøg af en landbrugsfaglig økologikonsulent, som sammen med landmanden gennemgår gårdens produktions- og afsætningspotentiale i en økologisk version.

”Omlægningstjekket giver den enkelte landmand, gartner eller frugtavler et overblik over, hvad en omlægning til økologisk produktion vil betyde på den konkrete ejendom. Nogle går i gang med det samme, og andre har økologi med i tankerne fremadrettet. Samtidig er det en anledning til at afsøge muligheder, når landmanden planlægger bedriftens fremtid,” forklarer projektleder Jens Peter Hermansen fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

 Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil følge op med telefonisk kontakt.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud